Vedtægter – High Diving Denmark
Sidst redigeret 08/11-2020


§ 1. Navn og hjemsted

Foreningens navn er High Diving Denmark. Foreningens hjemsted er Odense kommune.


§ 2. Formål

Foreningens formål er primært udvikling og forståelse af High Diving i Danmark. Foreningen arbejder for at udvikle og muliggøre træning, i en sport hvor træningsfaciliteter er svære at komme til. Den arbejder også stærkt på at formidle en forståelse for en sport, som let kan forveksles med en hovedløs jagt på adrenalin. Det skal stærkt understreges, at High Diving er en sport, der kræver mange timers træning, og hvor fokus ikke ligger i at tage hovedet under armen, men derimod at dygtiggøre sig i en både fysisk og mentalt krævende sport. Foreningen sigter efter at skabe et miljø for udspringere med en bredere interesse end olympisk udspring, og efter at deltage i det allerede etablerede internationale High Diving miljø.


§ 3. Bestyrelse

Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse som består af en formand, næstformand, en kasserer og op til 4 øvrige bestyrelsesmedlemmer, samt evt. 1-2 suppleanter.

Stk. 2. Er der flere end 15 fremmødte og stemmeberettigede på generalforsamlingen bestræbes  det at vælge 6 eller flere bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsessuppleanter kan også vælges til revisorsuppleant jf. §6 stk. 3.

Stk. 3. Alle bestyrelsesmedlemmer vælges på generalforsamlingen og har virke frem til den næste ordinære generalforsamling.

Stk. 4. Bestyrelsen står på valg ved alle ordinære generalforsamlinger.

Stk. 5. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold.

Stk. 6. Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem af foreningen, der er fyldt 18 år, samt forældre eller værger til medlemmer under 18 år.


§ 4. Tegning

Foreningen tegnes som udgangspunkt af formanden, men kan ved formandens abstinens tegnes af andre bestyrelsesmedlemmer.


§ 5. Optagelse af medlemmer

Stk. 1. Optagelse i foreningen sker ved indbetaling af kontingent.
Stk. 2. Et midlertidigt medlemskab kan godkendes af bestyrelsen, i forbindelse med arrangementer hvor tilhørsforhold til foreningen er nødvendig.


§ 6. Revision

Stk. 1. En revisor og evt. en revisorsuppleant vælges på generalforsamling.

Stk. 2. Er der flere end 15 fremmødte og stemmeberettigede på generalforsamlingen skal der vælges en revisor-suppleant.

Stk. 3. Samme person kan vælges til at være suppleant til både bestyrelse og revisor. Tiltræder en suppleant rollen som enten bestyrelsesmedlem eller revisor, frafalder den anden suppleantrolle. Således kan intet bestyrelsesmedlem være revisor eller revisorsuppleant.

Stk. 4. Revisor og den eventuelle revisorsuppleant er på valg til alle ordinære generalforsamlinger.

Stk. 5. Revisoren efterser regnskab i starten af det ny kalenderår før generalforsamlingen.

Stk. 6. Alle bestyrelsesmedlemmer har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.


§ 7. Udmeldelse

Stk. 1. Et medlem betragtes som udmeldt hvis medlemmet undlader at betale kontingent i 2 måneder. Medlemmet kan først indmeldes igen når manglende kontingent er betalt.


§ 8. Generalforsamling

Stk. 1. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes én gang årligt, med en varsling på mindst 14 dage.

Stk. 2. Den ordinære generalforsamling afholdes i første kvartal af de nye regnskabsår.

Stk. 3. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 10 dage før afholdelsen (med hensyntagen til akutte sager).

Stk. 4. Alle medlemmer over 18 år har stemmeret. Medlemmer under 18 år kan repræsenteres af en forælder eller værge, og har i øvrigt taleret på lige fod med stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 5. På generalforsamlingen afgøres alle sager med almindeligt stemmeflertal (over halvdelen). Dog kræves til udelukkelse af et medlem, mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget. Anonym skriftlig afstemning afholdes, hvis det ønskes af ét eller flere medlemmer.

Stk. 6. Vedtægterne kan ønskes revideret af ethvert medlem; dog senest 10 dage før jf. stk. 3.

Stk. 7. Vedtægtsændringer kan foretages, hvis 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for ændringen.


§ 9. Dagsorden for generalforsamling

Stk. 1. Den ordinære generalforsamling har følgende dagsorden:

Stk. 2. Som følge af tradition anbefales det, at der serveres tarteletter til generalforsamlingen. Dette er ikke et krav, men nærmere en opretholdelse af skik.


§ 10. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet i bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest fem uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.


§ 11. Regnskabsår

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.


§ 12. Opløsning

Stk. 1. Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af de stemmeberettigede fremmødte til to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor.

Stk. 2. I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens formue til en non-profit-organisationen, der vælges af den seneste bestyrelse.