Hvem er vi?
High Diving Denmark er Danmarks første high diving forening. Vi holder til i Odense og er drevet af en lille gruppe personer med baggrund i hhv. gymnastik og udspring, der har en passion for high diving.
Vores ønsker er at udbrede high diving, og skabe et dansk high diving miljø. Derfor arbejder vi på en lang række projekter, der skal udbrede sporten, og skabe bedre rammer for at dyrke den.
Følg med på Instagram @highdivingdenmark og Facebook @High Diving Denmark
Danske Mesterskaber i High Diving
High Diving Denmark er hovedarrangør af de Danske Mesterskaber i High Diving.
DM afholdes under forbundet SvømDanmark og har været afholdt årligt siden 2020, hvor det første gang blev afholdt fra 12 meter på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Siden da har DM været i både Aalborg og Rudkøbing og har udviklet sig til et fast format med 13, 16 og 20 meters højde efter deltagernes eget valg.
Danmark er et af de allerførste lande i verden til at afholde et officielt nationalt mesterskab i high diving, yderligere afholdes dette kun i Schweiz, Canada og USA.
Det danske reglement er helt unikt, da deltagerne selv kan vælge springhøjden på enten 13, 16 eller 20 meter, og derved tilpasse højden til sit individuelle erfaringsniveau.
Dette gør DM inkluderende for deltagere, der stadig er tidligt i deres high diving-udvikling og det tilbyder spring- og stævneerfaring til nye high divere helt fra starten af deres udvikling, samt inviterer flere til at blive en del af high diving miljøet.
LEN European Aquatics Championships
Danmark til det første EM i High Diving nogensinde
For første gang nogensinde blev det officielle EM i High Diving afholdt. Det foregik d. 18.-20. august 2022 i Rom, Italien. Annika Bornebusch og Jonas Madsen var udtaget til at repræsentere Danmark på hhv. 20 og 27 meter.
EM blev for begge springere kulminationen på flere års målrettet high diving-træning både i High Diving Denmark og i Frem Odense Udspring. Sammen med Disciplinudvalget for Udspring i Dansk Svømmeunion blev en meget ambitiøs plan lagt næsten et år tidligere og trods utallige udfordringer gik alt gik op i en højere enhed i Rom.
Begge springere præsterede både i træning og under konkurrencerne sikre og stabile spring i deres serie af 4 spring hver. Annika Bornebusch sprang sig på 20 m til en samlet score på 166,00 point, hvilket resulterede i en sjetteplads. Jonas Madsen sprang sig på 27 m til en score på 229,25 point som resulterede i en 17. plads.
Desuden deltog Annika og Jonas i 1st Nations Cup d. 21. august: en team-konkurrence arrangeret af FIN, det Italienske svømmeforbund. Med ét individuelt spring hver og ét synkronspring på 20 m var Annika og Jonas i Mixed konkurrencen oppe mod mange internatonale high divers. Et flot "inverted" synkronspring til 8½'ere fra dommerne sikrede det danske par en samlet 8.plads med 200,60 point.
Resultater
roma2022.microplustimingservices.com
Medieomtale
Dansk Svømmeunion udtager udspringer og high divere til EM i Rom (svoem.org)
EM i High Diving for allerførste gang, og Danmark er med (svoem.org)
Annika var Danmarks bedste snowboarder: Nu springer hun med hovedet først fra 20 meters højde (dr.dk)
Se de vilde spring: Dansker bliver nummer seks ved EM i high-diving (dr.dk)
Danske Bornebusch bliver nummer seks til EM i High Diving (svoem.org)
17. plads til Jonas Madsen ved EM i High Diving (svoem.org)
High Diving Denmark til Red Bull Cliff Diving fra toppen af Operaen
Foto: Jesper Grønnemark, RedBull
Annika Bornebusch og Jonas Madsen åbnede showet, da Red Bull Cliff Diving besøgte Operaen i København d. 16. juli på 3. stop af World Series 2022. De sprang begge et show dive til åbningen af finalen, foran titusindvis af tilskuere i en tætpakket Københavns Havn.
Springet gjorde Annika til den første danske kvinde som har sprunget fra Red Bull Cliff Diving platformen, faktisk den første Skandinaviske kvinde nogensinde.
Det var femte gang Red Bull Cliff Diving blev afholdt fra Operaen i København, første gang var helt tilbage i 2013. Konkurrencen blev vundet af Rhiannan Iffland og Constantin Popovici.
Medieomtale
Danske cliffdivere med ved Operaen: Skal springe med verdenseliten (RedBull.com)
Annika Bornebusch sprang i 21 meters højde fra Operaen: -Fuldstændig sindssygt (seoghoer.dk)
Allerede nostalgisk? Se højdepunkter fra Red Bull Cliff Diving i København (RedBull.com)
Link til Livestream
Red Bull Cliff Diving fra Operahuset - Gense det danske livestream (RedBull.com)