Vi er enormt glade for at kunne invitere til High Diving Kursus i Greve Svømmehal!
Kurset afholdes af Greve Udspring i samarbejde med High Diving Denmark
Kurset er for voksne og unge fra 15 år, som vil lære at lave high diving eller blive endnu bedre til sporten.
ALLE NIVEAUER INKLUSIVE NYBEGYNDERE er velkomne, og vi vil både starte helt nede på kanten og vipperne eller for de erfarne gå direkte på trampolin på 10 meter platformen.
Erfarne instruktører fra High Diving Denmark vil sørge for at den praktiske undervisning bliver niveauinddelt, så alle inklusive nybegyndere kan være med.
Hvad lærer jeg på kurset?
I High Diving Denmark vil vi gerne have flere danskere til at få øjnene op for high diving.
High diving giver et adrenalinsus uden lige, men det er så meget mere end det. High diving handler ikke om at være frygtløs, men om at arbejde med sin frygt og altid have fuld kontrol over, hvad der sker i luften.
Det gør vi ved at arbejde med teknikken og bygge springene gradvist op i både højde og kompleksitet.
Kurset vil give en introduktion til high diving under sikre og trygge forhold, hvor du altid føler du har fuld kontrol.
Målet med kurset er, at flere mennesker i Danmark fra både udsprings- og gymnastikverdenen stifter bekendtskab med high diving-sporten, og måske er dit personlige mål, at du til sommer vil være i stand til at udføre dit første high dive.
Deltag som observant
OBS er du udspringstræner eller forælder og vil lære mere om high diving? Du er meget velkommen til at tilmelde dig som observant og deltage uden at være i vandet.